CIRKUS CÆRLIG

TRIVSELSWORKSHOP

For børnehave og indskoling

CIRKUS CÆRLIG er et anderledes cirkus. En cirkusworkshop hvor drama og musik spiller sammen om at fortælle og lære om empati, følelser og fællesskab. En workshop som fremmer trivsel, styrker fællesskabet og sætter fokus på forskelligheder.

Rammen om Cirkus Cærlig er en række sange, som præsenterer hver enkelt cirkusfigur. Der er klovne, linedansere, løvetæmmere, tryllekunstnere, kanonkonger og koner, stærke mænd og damer, akrobater, hulahop-piger, popcornsælgere, cirkusorkester og selvfølgelig en cirkusdirektør.

I dette cirkus er det særlige, at alle er udfordret på forskellig vis. Vores stærke mand har kun en arm. Linedanseren har kæmpe fortænder. Klovnene kan ikke stoppe med at drille. Kanonkongen vil ikke skydes af - og sådan fortsætter det …

Med udgangspunkt i sangene og cirkusartisterne skal vi synge, lege og bevæge os til musikken. Vi skal lave flotte artistnumre, og gennem drama og leg arbejde med kropssprog og følelser; hvordan ser du ud, når du er sur, glad, overrasket, bange osv. Hvordan føles det inde i kroppen?

CIRKUS CÆRLIG I BØRNEHAVEN

5-6 årige

Cirkus Cærlig i børnehaven er et musikdramatisk forløb, hvor børnene kommer omkring forskellige karakterer og følelser gennem musik og drama.

I kan vælge et forløb som introduktion til, eller som afslutning på, et tema om trivsel. Ved et forløb over 3 gange har I mulighed for at arbejde mere i dybden, musikalsk og tematisk. Der er mulighed for at lave en afsluttende cirkusforestilling.

Forløbet bidrager til styrkelse af børnenes empati og sociale kompetencer. Gennem rytmer og remser arbejder vi også med det sproglige område.

PRAKTISK INFO

Varighed
1 time

Pris
Institutionen kan bestille 1, 2 eller 3 gange Pris 650 kr. pr gang

Pris ved 3 gange 1.650 kr.

Priserne er ekskl. kørsel og broafgifter

Offentlige koncerter indberettes naturligvis til Koda og betales af arrangøren efter gældende takster.

CIRKUS CÆRLIG I INDSKOLINGEN

0.-3. klasse

Workshoppen giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med et intensivt kreativt projekt, hvor de som cirkusartister og sangere skal arbejde sammen og bruge hinandens styrker og svagheder.

Gennem cirkusfigurerne leger og dramatiserer eleverne problemstillingerne. De får en fornemmelse af de følelser som er på spil, som de måske kan genkende og relatere til situationer fra hverdagen.

Workshoppen afsluttes med en cirkusforestilling.

Workshoppen kan evt. være indledning eller en afslutning på et længerevarende trivsels-tema som eleverne har arbejdet med.

PRAKTISK INFO

Varighed
4 timer

Max antal elever
30

Pris
Pris for 4 timers workshop med to undervisere 4.400 kr. inkl. moms

Pris for 1,5 times musikalsk forløb med to undervisere 1.650 kr. inkl. moms.

Priserne er ekskl. kørsel og broafgifter

Offentlige koncerter indberettes naturligvis til Koda og betales af arrangøren efter gældende takster.

CIRKUS CÆRLIG
- SOM INTERAKTIVT RYTMIKTEATER

4-9 år

Denne udgave af Cirkus Cærlig er en blanding af rytmik og cirkusteater.

I Cirkus Cærlig som interaktivt rytmikteater møder vi den hidsige cirkusdirektør, den drillesyge klovn, den generte ballerina, den finurlige tryllekunstner og den seje løvetæmmer. De bærer hver en lille fortælling med sig, og børnene inddrages i forestillingen gennem sange, rytmer, drama og bevægelseslege.

Det er en musikalsk og humoristisk forestilling om forskellighed, venskaber og fællesskab.

Forestillingen er velegnet som indledende eller afsluttende arrangement i forbindelse med et trivselsforløb i børnehaver eller i indskolingen. Og til familiearrangementer på børnebiblioteker, skoler og institutioner mv.

PRAKTISK INFO

Varighed
45 minutter

Max antal deltagere
60

Pris
Pris: 2.600 kr. inkl. moms

Priserne er ekskl. kørsel og broafgifter

Offentlige koncerter indberettes naturligvis til Koda og betales af arrangøren efter gældende takster.